Randaros

Vikingeskibet Randaros bliver bygget som en kopi "Skuldelev-3-skibet" (fundet i udgravningen ved Skuldelev i Roskilde Fjord). Randaros bliver bygget i 9/10 størelse af det originale skib og med en lettere modificering af skroget for at gøre det mere anvendeligt til vores formål. Ændringen betyder at skibet ligger lidt højere i vandet og at der bliver lidt bedre plads ombord til de folk der skal sejles med. Skibet er ikke det man kalder et lang/krigsskib men et fragtskib, en datidens lastbil. Dette giver sig til kende i formen som er bredere midtskibs end et langskib.

 

Mere om orginalen

Skuldelev-3-skibet er 14,5 m langt og 3,0 m bredt. Skibets åbne lastrum midtskibs, med manøvre/opholdsdæk i for- og agterende, er typisk for vikingetidens fragtskibe, ligesom det meget dybe mastespor og de ringe muligheder for at ro skibet frem, (skroget har kun 5 årehuller). Skibet er bygget af egetræ.  

Skuldelev-3-skibet er 14,5 m. langt og 3,0 m. bredt. 

Skuldelev-3-skibet er på mange måder konstrueret helt anderledes, end man konstruerer klinkbyggede både idag. Forskellen skyldes først og fremmest, at vikingeskibet bevidst er bygget med et så let, smidigt og fleksibelt skrog som muligt.

Plankerne er hugget ned til den mindst mulige tykkelse, så de har kunnet bøje og fjedre en smule uden at knække, og der er taget højde for at skibsdelene kan give sig i forhold til hinanden. De elegante trappestævne og den forholdsvis tynde plankeskal ( 2,5 cm ) er en del af dette system. Rekonstruktionen af Skuldelev-3-skibets rig og sejl var mindst lige så avancerede som skroget.

Det rig og sejlmønster, der tegner sig på det velbevarede Skuldelev-3-skib, kan genfindes næsten identisk på norske råsejlbåde helt frem til vore dage. Rig og sejlsystemet er faldet på plads i vikingetiden og har holdt sig næsten uændret i 1000 år.

 

 

Til toppen

RANDAROS bygges i samarbejde med Randers Ungdomsskole